Kategori
Kategorier - Radio (Universal)
Pris
Pris - filter - slider
0,00448,00

Te for enhver smag

Tesortimentet hos Blas omfatter mere end 100 forskellige slags rene teer og teblandinger.
En fast kundekreds sørger for, at teen hurtigt omsættes og derfor altid er frisk og fuld af smag og kraft. Hver uge får vi en palle med frisk te leveret.

Kategori
Pris
Pris - filter - slider
0,00448,00

Sort te – Ren eller tilsat frugt og aroma

Mere end halvdelen af den te, vi sælger, er sort. Resten er fordelt på grøn, hvid og urtete.
Vil du give te som gave og kender du ikke modtagerens foretrukne te, vil et godt bud være at gå efter en sort teblanding.

95 % af kunderne foretrækker aromatiseret te, der har fået tilsat aromaer og en blanding af blomster, bær, frugtstykker og blade. Mary te, Brunch te og Silkevejens Hemmelighed er nogle af de mest populære sorte teblandinger.

Til dig, der foretrækker en god, stærk kop te efter engelsk mønster, kan vi anbefale ”English Breakfast”, ”Morgente” og ren Assam te. Foretrækker du en mildere kop sort te, vil ”Darjeeling Ging”, ”Keemun” eller en af Oolong teerne nok falde i din smag.

Grøn og hvid te

For grønne og hvide teer er billedet det samme. De fleste foretrækker blandinger, der er tilsat frugt og aroma. Charlotte, der ejer Blas Kaffe & The, er selv passioneret tedrikker og hun foretrækker de lyse og aromatiske grønne og hvide teblandinger. Har du brug for inspiration, deler hun gerne ud af sine erfaringer med de mange lækre blandinger i sortimentet.

”Grøn Sencha Aften te” og ”Grøn og hvid te med fersken og grape” er nogle af de blandinger, der er et must for hende.

Urtete

Modsat hvad mange tror, så indeholder urtete sjovt nok ikke teblade. Den består i stedet for af en blanding af urter, frugt og krydderier. Et eksempel er ”Cool Mint”, der er klart den mest solgte teblanding af samtlige teer i butikken.

Rooibushte hører ind under kategorien ”Urtete”. Rooibush betyder ”Rød busk” på afrikaans og er navnet på en sydafrikansk nålebusk. Nålene har en mild, sødlig og let krydret smag. I Blas har vi flere forskellige blandinger med rooibush.

Ønsker du at undgå virkningen af koffein/tein, bør du drikke urtete, som er fri for disse stoffer.

Økologiske te

Flere og flere efterspørger økologisk te og derfor har vi efterhånden et godt udvalg af disse teblandinger. Når vi er på messer, er vi altid opmærksomme på nyheder indenfor økologi, der lever op til vores krav om smag og kraft. Så det er et område, hvor du vil se, at vores sortiment stille og roligt vokser.

Vi får tit spørgsmål om teens virkning på kroppen. Der kommer løbende nye forskningsresultater, og vi henviser derfor til den danske tebranches fælles informationsforum, teinfo.dk, som samler fakta om te og sundhed.

Vil du vide mere om hvor te stammer fra, hvordan den forarbejdes, hvad de forskellige tebetegnelser betyder og meget andet – Så hop til siden ”Viden om te

Velkommen til Blas Kaffe & The

For at købe på vores webshop skal du være fyldt 18 år.
Bekræft venligst dette ved at klikke på boksen herunder

Søg efter en vare her