Traditionen med at drikke te stammer oprindeligt fra Kina, hvor den er blevet dyrket i ca. 2500 år.
I følge legenden blev teen opdaget af Kejser Shen Nung (2737-2697 f.Kr.). Kejseren drak normalt kogt vand og en dag hvor han var på tur, faldt tre blade fra et tetræ ned i det kogende vand. En dejlig duft steg op af gryden og kejseren smagte på vandet.
Han syntes, at det virkede opkvikkende og begyndte at drikke te hver dag…
I Kina drikker man stadig te til alle måltider.
Tebusken tilhører familien Camellia. Der er to hovedvarianter Camellia Sinensis og Camellia Assamica. Derudover findes en tredje variant Camellia Irrawadiensis, der vokser i Cambodia, som ikke har den store betydning på verdensmarkedet.
Camellia Sinensis dyrkes primært i Kina, Japan og Taiwan og kaldes Kina-te. Camellia Assamica kaldes Assam-te og dyrkes primært i Asien, Afrika og Sydamerika.
Hvor Camellia planten vokser vildt, gror den som et træ og kan blive op til 20-30 meter høj og 100 år gammel. I plantagerne beskæres planten til en busk. Når den er ca. 5 år, er den 80-90 cm høj, hvilket er den optimale plukke højde. Planten holdes herefter i den eftertragtede højde ved beskæring. Der plukkes teblade fra planten er ca. 5 år, til den er omkring 25 år.
Til den bedste te høstes to blade og topskuddet – ”Two leaves and a bud”.
En dygtig og erfaren teplukker kan høste omkring 35 kg teblade på en dag og det svarer til ca. 7,5-9 kg færdigproduceret sort te.
Den nyplukkede te bredes ud og tørres i op til 24 timer.
På den måde opnår man, at bladene bliver bløde, og fugtigheden reduceres. Fugtigheden skal ned med 30-60%.
De visne blade skæres i stykker og rulles for at knuse bladcellerne og dermed frigøre de safter og enzymer, der giver teen dens karakteristiske smag.
Alle tetyper stammer fra teplanten, Camellia og det er efterbehandling af bladene, der afgør, hvad slutproduktet bliver.
Den grønne te får en kort opvarmning efter rulning for at inaktivere de enzymer, som findes i bladene. Så undgår man, at der sker en iltning/fermentering.
Oolong te og sort te gennemgår fermentering – kun med den forskel, at Oolong te fermenteres og tørres kortere tid end sort te.
Under fermenteringen reagerer bladenes cellesaft med luftens ilt og opnår dermed den rigtige aroma. Udvikling i aromaen styres med temperatur og luftfugtighed. Fermenteringen eller iltningen starter, så snart bladene rulles og stoppes igen ved at starte tørring af bladene. Tørringen sker i en varm ovn, som teen føres igennem på et transportbånd. Teen antager en brun farve under fermenteringen og under tørringen bliver den mørkere brun eller sort.
Som med vin, afhænger teens smag af, hvor den er dyrket. Klima og jordbund har stor indflydelse på teens smag, aroma og karakteristika. Smagen varierer fra plantage til plantage, men overordnet kan man beskrive te fra de store teområder som…
Som en god grundregel er te fra Østen (Kina, Japan og Formosa) ret mild.
Indien producerer ca. 30% af verdens te. Her ligger kendte områder som Assam, Darjeeling og Nilgiri bjergene (De blå bjerge). Te fra Indien er lidt mere fyldig end teerne fra Østen.
Darjeeling-distriktet i Nordindien er noget særligt. Det er her teernes champagne kommer fra, noget af verdens allerfineste te. Områdets klima og jordbundsforhold er noget nær det optimale for teproduktion. Darjeeling teen er kendetegnet ved en helt særlig smag. Specielt årets første høst – “first flush” – er blandt tedrikkere kendt som noget af det bedste indenfor te.
Den kendte Ceylonte dyrkes på den tropiske ø, Sri Lanka. Englænderne, der havde brug for store mængder te til at forsyne hjemmemarkedet, startede teproduktionen på SriLanka,. De særlige klimaforhold i bjergene og to monsunsæsoner giver en kraftigere te.
Rooibush er afrikaan/hollandsk og betyder rød busk. Rooibush te stammer ikke fra tebusken, men fra busken Aspalathus Linearis. Rooibush te gror naturligt på de sandede sletter i det sydligste Afrika – tæt ved Kap det Gode Håb. Rooibushteen har en sødlig smag, og indeholder ikke koffein.
